Hjemme fra Landsskuet 2025

Vi er nu alle godt og sikkert hjemme fra Landsskuet. Et skue, der bar præg af et meget omskiftelige vejr med store regnbyger og vind stor dele af tiden, men også opholdsvejr med mild sommervejr.

Vi deltog i år med fire katalognummer.

Første dyr i manegen torsdag formiddag var Bloksdal Venus de Lady (Marechal x Bloksdal MiLady). Hun blev nummer to i sit hold, fik 23 point og rosende ord med på vejen af dommer Hugo Retailleau fra Frankrig. Hun skulle senere deltage i ærespræmiekonkurrencen. Næste dyr var Bloksdal UltraBelle (Glasgow x Bloksdal Mirabelle -ET), hun vandt sit hold og fik 23 p, men skulle underligt nok ikke til ærespræmiekonkurrencen. Næste dyr fra Bloksdal Charolais var sidste års vinder af prædikatet Danmarks bedste kvie, Bloksdal Unika (Bloksdal Matador -ET V.B. x Bloksdal Opal). Hun kunne desværre ikke følge med sidste års resultat idet hun bl.a. blev bedømt ned på en plet på mulen, hvilket ikke er tilladt i Frankrig, men noget som vi ikke har regler om i Danmark. Hun fik derfor 22p og blev nummer tre i sit hold. Sidste dyr var Bloksdal Mirabelle -ET (Vaillant x Anabelle). Hun blev nummer to i sit hold med 23p og skulle heller ikke til ærespræmiekonkurrencen.

Af de i alt 45 dyr, skulle 23 deltage i denne, hvor de sidste 11 modtog ærespræmie. Her sluttede Bloksdal Venus de Lady udenfor oprangering.

Vi fra Bloksdal Charolais vil gerne takke for nogle gode dage med venner, kollegaer og familie. Alle ønskes tillykke med deres præmier og placering.

Skriv et svar

Your email address will not be published.