Dyr på græs

Vi har i dag lukket de første fem dyr på engen. Det er lidt tidligere en vi plejer men pga. at far og mor begge er blevet opereret. Men der er fint med græs – så det skal nok gå.

Vi har i år besluttet af lukke vores egen ungtyr, Bloksdal Invincible, ud sammen med køerne. Han har et dejlig temperament og er utrolig høj, så det håber vi han vil avle videre. Vi havde i år tilskuere på da vi lukkede dyrene ud. Der var to af Martins fysioterapeut kollegaer fra Brønderslev samt en anden fysioterapeut, som både har behandlet mor, far og Martin samt deres børn til at overvære dette. De handler alle sammen kød hos os og havde ydret ønske at se vores dyr blive lukket på græs.

Det blev en rigtig god dag, specielt for børnene, som kørte i traktor og klappede flere kalve.

Operationer

Inden for den sidste uge er både Helle og Karsten blevet opereret på sygehuset i Farsø.

Helle havde dårligt knæ med menisken og delvis overrevet korsbånd.

Karsten har skåret sener over i venstre hånd og er sygemeldt i længere tid.

Så nu oplever børnene, hvad det vil sige at være fritids bondemand.

Elana har fået kalv

Bloksdal Elana fik i dag en kviekalv efter Utrillo. Kalven var født selv, så det kunne ikke være nemmere. Det er en frisk kviekalv på ca. 48 kg og skal hedde Bloksdal Jelana.

Jelana skulle være efter Utrillo, men der er en mulighed for, at hun er efter vores egen tyr Vanggaard Daddy ET. Hun skal derfor inden længe faderskabsbestemmes. 

Fire drægtige recipienter

Vi har nu fire drægtige recipienter på vej med ET kalve. Der er tre drægtigheder efter vores super kvie Bloksdal Hæmatit og Erckmann/Bourgogne. Der er en drægtighed efter vores franske embryonpakke, som vi købte sidste år på Landsskuet af Charolais Ungdom.

Der er kun mistet to drægtigheder, så det er super fint. Vi har dermed tre embryoner tilbage og dem venter vi vist lidt med at lægge i.

Hjemme fra Agro Nord

Vi er nu kommet hjem efter en heftig dag i Aars. Vi havde tre dyr med, som alle fik fin karakteristik af den irske dommer, Martin Ryan.

Martins kvie, Bloksdal Ily, blev nummer tre i sit hold med 21p. Den var kommet i et skrapt selskab med to rigtige gode kvier og synede derfor måske lidt lille. Bloksdal Hæmatit blev nummer fire i sit hold og fik 22p. Hun blev dømt meget ned på hendes bevægelse – som heller ikke var helt i orden. Det har været hårdt for hende at stå bundet hele vinteren. Vores sidste udstillede dyr var Vanggaard Daddy -ET. Han vandt sit hold foran to andre store tyre og blev tildelt 23p.

Til ærespræmie konkurrencen blev han udnævnt til skuets bedste ældre Charolais tyr.

Vi ønsker alle tillykke med deres præmier og placeringer.

Et specielt tillykke til familien Kristensen fra Sønderjylland, som fik bedste ko og hele tre ærespræmier.

Rettelse

Den 11. februar meddelte vi, at vi havde fået ilagt et af de franske embryoner, som vi købte af Charolais Ungdom på Landsskuet i sommers. Det viste sig, at vi var lidt for hurtigt ude, for dyrlægen mente ikke hun var helt god nok. Det er derfor først blevet ilagt i dag – så det bliver spændende at se hvordan det går.

Vi har derudover fået konstateret to drægtigheder og har en recipient, som er gået over 3 ugers dagen på vores egne Hæmatit embryoner.

Besøg af inseminør

Vi har i dag haft besøg af inseminøren. Han skulle inseminere vores dejlige kvie Bloksdal Hæmatit. Hun blev insemineret med Lorsini. Så nu er der bare at håbe på hun holder – således hun kan få en nem første kalv.

Vi fik også undersøgt Anders’ kvie Bloksdal Hiva, som vi har benyttet til at ligge et embryon i. Det viste sig lykkeligt nok, at hun var med kalv. Vi skulle derfor gerne have to kalve på vej efter Hæmatit og enten Bourgogne eller Erckmann.

Sidst men ikke mindst, har vi i dag fået lagt et fransk embryon i en rugemor ved Lene og Palle Jensen, Bindslev. Det franske embryon købte vi i sommers på Landsskuet på Charolais ungdom auktion.

Tilmelding til Kødkvægsskue

Vi har igen i år valgt at udstille et par dyr på kødkvægsskuet i Aars. Vi har valgt at tage Vangaard Daddy -ET, Bloksdal Hæmatit og Bloksdal Ily med. Det bliver spændende at se, hvordan de kan konkurrere med de andre gode dyr.

Heineken er død

Martin’ tyr Bloksdal Heineken er desværre død i dag. Vi er ikke helt klar over hvad der er sket. Han stod bundet i kostalden og var død da vi kom ud og skulle fodre til aften – vi tror at han på en eller anden måde er kommet til at hænge sig selv.

Vi er meget kede af det, da dette naturligvis ikke var meningen.

Heineken var en rigtig sød og rar tyr, som vi ville have solgt eller selv brugt lidt til udbinding.

Inseminering og drægtighedsundersøgelse

Vi har i dag fået insemineret Martin’ ko Bloksdal Champion med Erckmann. Derudover fik vi drægtighedsundersøgt Kristina’ kvie Bloksdal Holly VB, som desværre ikke var med kalv, og Martin’ ko Bloksdal Bailey som var med kalv. Hun er insemineret med Turbo.