Fantastisk vejning på Ålestrup

Bloksdal Garfield V.B. P er igen vejer på Ålestrup Avlsstation. Han har groet 74 kg på 28 dage. Dette giver 110 gram i timen eller 2643 gram pr dag. Vi synes dette er helt fantastisk. Garfield er nu 58 dage hende i forsøg og ligger med 2293 gram tilvækst daglig. Han har groet 133 kg på 58 dage. Hvilket vi synes er meget flot.

Anders’ kvie Frida har fået kalv

Anders` kvie Frida Kærgård fik i dag en kviekalv efter Lorsini. Kalven skal hedde Bloksdal Hida. Hun vejede 37 kg og Frida gik stolt med kalven, ude på marken, da vi kom hjem fra arbejde. Anders er glad nu, da han har 4 hundyr nu.

Slagtning krydsningskalve

Vi har i sommer udstillet 2 krydsnings kalve mellem Charolais og malkekvæg på forskellige skuer rundt om i landet. Disse kalve er nu blevet slagtet og har giver følgende fantastiske resultater:

Kalvene blev slagtet ved en alder af 12,5 mdr.

Daglig brutto tilvækst ca. 1500 gram

Daglig netto tilvæks ca. 850 gram

Klassificering 8,41 og 7,45

Kroner pr. kalv. ca. 9300 kr. pr. kalv.

Endvidere kan det nævnes at vognmanden har udtalt, at han aldrig har kørt med så rolige krydsningsdyr!

Foreløbig resultat fra Ålestrup

Vi har fået første vejning på Bloksdal Garfield VB P efter indsættelse på Ålestrup Avlsstation. Indgangsvægten ved 7,5 måned var 409 kg og vægten ved 255 dage var 468 kg, hvilket betyder at han har haft en daglig tilvækst på 1967 g. Garfield er efter Uvejr og årets avlsko i Danmarks Charolaisforening, Bloksdal Unni VB.

Bailey har fået kalv

Martin` ko Bloksdal Bailey har i dag fået en tyrekalv efter Exclusif. Hun fødte ham selv ude på marken og han vejede 54 kg. Det ser ud til at være en rigtig god kalv, så vi glæder os til at se ham vokse op. Tyrekalven er kommet til at hedde Bloksdal Heineken.

Høsten næsten slut

Vi har i dag fået høstet byg og hvede. Det har givet pænt udbytte, men vi mangler dog at få de sidste veje sedler. Det var med godt 15% vand. Kornet er solgt til en mælke producent. Vi har fået presset det meste halm, men venter på at naboen skal få høstet så vi kan få halmen. Vi skal helst have 350-400 minibig halm, som vi benytter til både strøelse og foder.

Høstet vinterraps

Vi har fået høstet vinterraps i dag. Det var rigtig godt med frø. Der var ca. 4700 kg. pr. ha. og det er til høje priser. Halmen er solgt til en mælke producent.

Tur til Sverige

Helle og Karsten har været i Sverige med Kødkvæg i Landbonord for at se på forskellige racer af kødkvæg i Skåne. Afkomsprøve stationen i Sverige blev også besøgt. Det var en god tur, men med meget kørsel på 2 dage.

Mistet kalv

Vi har i dag mistet en 3,5 mdr. tyrekalv efter Aros Hvirring og Bloksdal Dahlia. Der er tale om en af Dahlias tvillinger, Bloksdal Hej, som desværre er død. Den havde fået trommesyge og lå nede på engen. Vi kunne desværre ikke nå at redde den.

Hjemme fra Hobro dyrskue 2012

Vi har i dag været til dyrskue i Hobro. Det var som altid et hyggeligt lille skue, på trods af det dårlige vejr over middag. Vi havde 4 dyr med. Det var 3 køer, hvoraf den ene havde kalv med. Martins kæmpe ko Bloksdal Unak -ET fik 23 point. Hun kunne bestemt ikke lide at gå på sand, som ringen er konstrueret af. Helle havde Bloksdal Diamant -ET og hendes kalv Bloksdal Hematit med. Dette sæt fik igen 23 point. Desuden havde vi Bloksdal Elana med, som er en meget stor 1 kalvs ko. Hun var i samme hold som Unak og fik 22 point.