Traditionen tro deltager Bloksdal Charolais på skuet i Aars d. 7. og 8. oktober.
Vi har i år valgt at deltage med fire katalognumre (fem dyr) .
Første dyr er en debutant, Bloksdal Swarovski (412) fra d. 12/12/2021. Han er efter UtrilloMic og Bloksdal Opal. Herefter er det velkendte navne som Bloksdal Special Lady (403), der er fra d. 02/04/2021. Hun er efter Bloksdal Matador -ET V.B. og Bloksdal MiLady og var udstillet både i Hjørring og på Landsskuet med godt resultat. Næste dyr i rækken er Bloksdal Rosabelle, hun er fra d. 10/12/2020. Hun er efter Glasgow og Bloksdal Mirabelle -ET og har tidligere klare sig godt på bl.a. Kimbrerskuet.
Sidste dyr i rækken er Rosabelles mor Bloksdal Mirabelle -ET. Hun er fra d. 03/12/2016 og er efter Vaillant og Anabelle. Hun udstilles med hendes kalv Tur Beau (414) fra d. 22/06/2022., som er efter den franske toptyr Neptune.
Vi glæder os til igen at komme på dyrskue og udstille vores dejlige dyr og igen være sammen med gode venner og kollegaer.