Tilbage til Historie

Vores historie

Historie – Hvem er vi ?

Vi er en familie på fem som godt kan lide Charolais. Vi bor 12 km syd for Aalborg i en by ved navn Ferslev, på vores gård Bloksdal. Bondegården blev købt i 1989, efter at vi havde set på gårde i flere år. Bloksdal blev overtaget den 15. maj 1989.

Vi startede med at købe tre Charolais køer og én tyr, samt to krydsningskvier. I Efteråret 1989 var vi i Luxembourg, og der købte vi to Charolais kvier. Året efter købte vi én tyr (Echo) dernede, og han skulle senere vise sig at blive grundstammen i vores besætning. Vi har senere hentet endnu en tyr i Luxembourg.

Vi har senere hentet både embryoner og dyr i Frankrig. Her bør specielt nævnes; Bloksdal Unak -ET, Bloksdal Linux -ET V.B., Bloksdal Matador -ET V.B. og Bloksdal Mirabelle -ET.

I 1994 byggede vi den hal, som kan ses på billedet. Hallen er 288 m2. I denne hal går de fleste af vores dyr i dybstrøelse.

Besætningen er med årene vokset sig op til ca. 30 dyr.

Da vi købte gården i 1989 hørte der ca. 10 ha. til. Der hører ca. 15 ha. til gården i dag og i år 2024 driver vi cirka 28 ha.