Hjemme fra året sidste dyrskue, Kimbrerskuet 2019 i Messecenter Vesthimmerland, Aars. Vi havde alle tre tilmeldte dyr med på skuet, som for Charolais’ vedkommende startede i fredags.
Første dyr der skulle bedømmes af skuet dommer Søren Hauge var for vores vedkommende, Bloksdal Matador -ET VB (Vaillant x Anabelle). Han blev nummer to i sit hold med 22 point. Næste dyr i ringen var Bloksdal Olana (Bloksdal Linux -ET V.B. x Bloksdal Jelana). Hun var i et stort hold med otte tilmeldte kvier. Olana blev placeret midt i holdet på en 4. plads med 23 point i et stærkt hold kvier.
Sidste dyr i ringen var Bloksdal Opal (Cristal-DK x Bloksdal Hæmatit). Hun var i hold med fem tilmeldte kvier. Her blev hun placeret ind på 2. pladsen med 23 point og skulle senere deltage i ærespræmiekonkurrencen. Her var de 59 tilmeldte dyr barberet ned til 17 konkurrerende dyr, og disse 17 skulle yderligere reduceres ned til 10 præmierede dyr. Blandt disse 10 var vores kvie Bloksdal Opal, og vi modtog en ærespræmie fra Danish Crown.
Til slut vil vi gerne takke alle som var med til at gøre dagene på Kimbrerskuet til nogle gode dage, og vi ønsker alle tillykke med deres præmier og placeringer. En speciel tillykke til Charolais racen, som klarede sig fremragende i lørdagens tværgående konkurrencer. Særligt tillykke til Kristensen I/S, Agerskov, og Jan Larsen, Hansesgaard Charolais.