Bloksdal Pippi (Bloksdal Linux -ET V.B. x Bloksdal Holly V.B.) har fået en tyrekalv.
Den unge ko fødte d. 10. oktober midt om natten. Vi tog hende ind fra græs om aftenen, da hun gjorde klar til kalv og kælvningen gik hurtigt, og hun klarede det hele selv.
Dette var Pippis tredje kalv, som alle gangene er født indenfor de første 10 dage af oktober. Derudover er hun kun insemineret én gang hver gang, så til de tre kalve er anvendt tre doser sæd.
Kalven er efter Utrillo BP (Major x Fatcha) og kalven skal hedde Bloksdal Utrillo opkaldt efter sin far. Den vejede 45 kg ved fødslen og får nummer 425.