Vi er i besiddelse af en større mængde rigtig spændende polled Charolais sæd, som vi ønsker at sælge til interesseret køber(e), eftersom vi ikke selv kan bruge så stor en mængde i vores besætning. Sæden er af den Svenske toptyr Uvejr Av Strömsnäs, som vi i et par år har brugt med stor succes i vores besætning.
Uvejr er testet med følgende resultater i Danmark:
– 13 måneders vægt: 729 kg
– 1779 g daglig tilvækst
– T-tal: 106
– U-tal: 100
– FFF-tal: 100
Vi havde ham et par år i vores besætning, hvor han efterfølgende blev solgt til tysk kvægavlsforening.
Han var selv en meget høj og lang tyr med et godt temperament, noget han avler videre til sit afkom. Der er bl.a. blevet solgt tyre til avl i både ind- og udland samt hundyr til Frankrig efter ham, mens afkom også har klaret sig godt på skuer i Danmark. Desuden er en af hans sønner også efterfølgende blevet sædaftappet i Danmark.
Evt. interesserede kan også besigtige en ko samt en kvie efter ham i vores nuværende besætning.
Sæden opbevares i øjeblikket ved avlsforeningen Viking, hvorfor det kan eksporteres. Ring eller skriv ved interesse.