2019 nærmer sig med hastige skridt. Vi vil her på Bloksdal gerne kigge tilbage på året 2018 og komme med en lille beretning herom. Vi har i år deltaget på tre dyrskuer og fået fire ærespræmier.
Ærespræmierne er tildelt Bloksdal Bailey, som på Hjørring dyrskue blev hædret som avlsdronning og fik tildelt ærespræmie.
Næste dyrskue var Landsskuet i Herning hvor vi udstillede fire katalognumre og bl.a. fik skuet anden bedste Charolais kvie. Den hæder tilfaldt Martins kvie, Bloksdal MiLady, hvilket naturligvis også gav ærespræmie.
Sidste dyrskue i år var Kimbrerskuet i Aars. Vi udstillede fem katalognumre og de blev alle tildelt 23 point. Dette gav to ærespræmier til Bloksdal Matador -ET VB og Bloksdal Mirabelle -ET, som blev skuet bedste insemineringskvie. For yderlige beretninger kan du scrolle ned og læse mere fyldestgørende referat fra disse skuer.