Vi fra Bloksdal Charolais vil hermed gerne ønske jer alle et Godt Nytår. 2021 blev endnu et år, som bar præg af Corona. Heldigvis er dagligdagen med vores dyr ikke ramt af dette. Vi nåede at komme til et dyrskue i 2021, hvor vi udstillede fem dyr og alle fem deltog i ærespræmiekonkurrencen. Vi opnåede to ærespræmier og samt prædikatet “Bedste yngre tyr”. Derudover var det skønt at se venner og bekendte igen. Vi har i årets løb solgt seks dyr til levebrug – tre tyre, to køer samt en kalv. Vi håber dyrene trives i deres nye omgivelser. Efter i flere år at have snakket om at komme lidt ned i ko antal lykkes det endelig i år – vi er nu nede på 10 køer plus opdræt. Vi har flere spændende kvier vej, så fremtiden er sikret. To af vores køer er af Danmarks Charolaisforeningen udpeget til at være tyremødre. Vi har fået 1,1 kalv pr. årsko, årsvægtene på vores tyrekalve har været 633 kg, hvor racegennemsnittet er 619 kg. Ved kvierne var årsvægten på 494 kg og racegennemsnit var 467 kg. Afslutningsvis vil vi gerne sige tak til alle gæster og besøgende, som vi har haft her på gården. Vi ønsker alle et Godt Nytår.
dec 31