Vi er nu alle kommet hjem fra en god tur til Frankrig. Hele familien med undtagelse af Anders, der måtte blive hjemme pga. skole, har været i Frankrig siden d. 18 for at se på Charolais.
Vi var til dyrskue i La Roche, som er et skue i det vestlige Frankrig. Der blev også tid til hele 6 besætningsbesøg og besøg på en tyrestation. Der var set frem til turen fra vores side med stor spænding, da vi vidste der ville være mulighed for bl.a. at besigt brødre og søstre af vores franske embryoner. Disse kalve så rigtig spændende ud og vi glæder os nu endnu mere til at se, hvordan disse kalv udvikler sig fremadrettet. Ligeledes så vi mødrene til vores franske embryoner hos Pierre Yves Sallé, som er nogle kæmpe køer selvom de ikke var i udstillingsform.
Vi vil gerne sige tak til alle som var med på turen for en rigtigt god og hyggelig tur. En særlig tak skal lyde til Jette og Bjarne Pagh samt Bente og Arne Hansen.