Det bedste ved denne årstid er, at få dyrene hjem og når vi starter ud med at få kalve. Vi har fortsat dyrene gående ude – fire styks i engen og ellers resten primært fordel mellem to rajgræs stykker.
Nogle af dyrene er også kommet på stald, fordi de snart skal kælve, og faktisk fik vi denne sæsons første kalv i dag. Det blev en tyrekalv efter den fransk polled tyr Japon SC (Glaieul x Fraise) og Anders’ ko Bloksdal Miva (Bloksdal Juvel x Bloksdal Diva). Miva fødte selv den store 55 kg tunge tyrekalv. Anders har besluttet, at han skal hedde Bloksdal Ronaldo P (395).