Matador er solgt

En god historie har en begyndelse, en midte og en slutning. I dag har vi måtte acceptere slutningen og sige farvel til Bloksdal Matador -ET V.B (Vaillant x Anabelle). Han er solgt til Ulla og Kristian Pedersen i Mørke på Djursland.

Historien startede i Frankrig i 2016, hvor vi indkøbte fire embryoner af Elevage Sallé charolais ved Pierre Yves Sallé. Her fik vi bl.a. Mirabelle og Matador.

Han er født d. 29/11/2016 og har siden været hos os. Han har deltaget på flere dyrskuer og udelukkende opnået 23p. I 2018 fik han ærespræmie og blev anden bedste yngre Charolais tyr og vinder af sit hold på Kimbrerskuet.

Han har fungeret som foldtyr hos os igennem de senere år og har derfor ikke været udstillet så meget selv. Tilgengæld har hans gener flere gange gjort sig gældende på dyrskuer. Han er bl.a. far til Bloksdal Special Lady, som vi udstillede med stor succes sidste dyrskue sæson, hvor hun udelukkede opnåede 24p på de skuer, som hun deltog på.

Foruden hans åbenlyse genetisk egenskaber er hans temperament helt unikt og som videoen viser, er det en helt særlig tyr vi i dag har sagt farvel til og skrevet sidste kapitel omkring. Heldigvis har vi forsat hans helsøster Bloksdal Mirabelle -ET. Vi håber, at Matador, Ulla og Kristian Pedersen bliver et godt match, ønsker held og lykke og siger tak for handlen.

Skriv et svar

Your email address will not be published.