Vi har her i ugen fået en lille ny kalv. Det er Martins ko Bloksdal MiLady (Vanggaard Daddy -ET x Bloksdal Unak -ET) som der
har fået endnu en kalv. Det gjorde hun også for 333 dage siden, hvilket er et meget flot kælvningsinterval. Kalven er efter den franske tyr Marechal (Izoard x Ironie), som Danmarks Charolaisforening har anbefalet som showtyr. Det bliver derfor spændende at følge dennes opvækst. MiLady er mor til Special Lady, som fik de magiske 24 point på flere skuer i både 2022 og 2023.
Desværre havde MiLady problemer med opblokning af børmunden ifm. kælvningen, hvorfor vi måtte have dyrlæge assistance. Med deres hjælp fik vi den 47 kg tunge kviekalv ud. Kalven får nummer 433 og skal hedde Bloksdal Venus de Lady.