Salg af tre avlsdyr

Vi har i går fået afhentet to køer og en kalv, som vi har solgt til videre avl. Dtn første dyr, er en ko, Bloksdal Mercedes P (Uvejr Av Strömsnäs x Bloksdal Elana -ET). Mercedes’ far, Uvejr Av Strömsnäs, var i sin tid den bedst testede dansk/svenske Charolais tyr ift. lavt foderforbrug i Danmark. Moren, Elana, var en stor udstillingsko, som har vundet ærespræmier på flere skuer landet over. Udover Mercedes har vi også solgt Bloksdal Olana (Bloksdal Linux -ET V.B. x Bloksdal Jelena). Hendes far Linux, er et embryon, som vi købte ved Elevage Salle Charolais og er efter Bourgogne x Une Fleur, som var virkelig gode dyr i Charolais’ moderland, Frankrig. Linux var i en længere periode en af de bedst tyre i Danmark målt på forskellige indekser – han er blandt andet meget positiv for kælvning og mælk. Jelana er en stor ko, som vi planlægger at have med til dyrskue i 2022. Hun er efter den franske tyr Utrillo-BP og Bloksdal Elana -ET. Olana er solgt med hendes polled kviekalv, Bloksdal Solana P ved siden.Køberen af de tre dyr er Rene Andersen fra Vejen, der ligeledes købte Bloksdal Roman (Bloksdal Matador -ET V.B. x Bloksdal MiLady) efter Kimbrerskuet i oktober. Vi håber, at Mercedes, Olana og Solana samt René bliver et godt match, ønsker held og lykke og siger tak for handlen.

Skriv et svar

Your email address will not be published.