Vi er nu kommet hjem fra Landsskuet 2013 og kan berette følgende. Vores tyr Vanggaard Daddy -ET blev nr. 3 i et fantastisk hold med 6 store tyre. Han fik 23 point og vejede 1472 kg. Han var igen fantastisk rolig og opførte sig utrolig dejlig. Bloksdal Hæmatit fik ligeledes 23 point og vejede 758 kg som 17 mdr. kvie, hvilket er en enorm vægt. Hun blev nr. 5 ud af et hold på 11 stk. Den franske dommer havde store problemer med at placere hende, fordi hun var så meget større end de andre, men på nuværende tidspunkt mangler noget kød. Vi havde også meldt Martins ko Unak til med kalv, men hun var desværre blevet halt, og vi lod hende derfor blive hjemme. Daniel havde lånt en kvie af Bjarne Lynge til mønstring. Anders mønstrede Daddy og Martin mønstrede Hæmatit. Det er skønt når de unge mennesker går så meget op i arbejdet med dyr. Vi vil gerne ønske alle tillykke med deres placeringer og præmieringer. Der var rigtig mange gode dyr på dette års skue i Herning. Det er dejligt når foreningen har 50 års jubilæum. Ungdoms foreningens auktion forløb igen i år godt og var et tilløbsstykke. Familien Brødbæk købte begge de udbudte embryon pakker. Vi glæder os meget til at få dem ruget ud og håber at det giver et løft til vores besætning, at vi har købt avls materiale af nogle af de bedste køer i Frankrig.
jul 06