2 kælvninger på samme dag

Bloksdal Unik -ET fik i dag kviekalv efter Candymann. Fødslen gik let og uden problemer. Det blev en kviekalv på 52 kg, og den kom til at hedde Bloksdal Great Britain.

Anders`s ko Bloksdal Diva fik i dag en tyrekalv, ligeledes efter Candymann. Hun fik også kalven selv, så det var nemt. Kalven vejede 51 kg og skal hedde  Bloksdal Gus. Det var dejligt med 2 lette kælvninger på samme dag.

Dyrene på græs

Vi har i dag lukket de første dyr ud på græs. Det er altid dejligt at få dyrene ud af stalden. Det er lidt tidligt i år, men det er kun godt. Vi vil de næse dage lukke flere og flere ud, således vi kun har dyrskue dyrene herhjemme til sidst.

Dyr solgt

Niels Kristensen i Bradsted har i dag hentet 2 kviekøer med hver sin kalv. De er Bloksdal Daimi ETog hendes kalv fra den 2 december samt Bloksdal Elina ET og hendes kalv fra den 15 marts.

Vi havde rigelig med dyr og Niels var interesseret i dem begge. Vi håber han får glæde af alle 4 dyr.

Diamant er blevet mor

Bloksdal Diamant ET fik i dag sin første kalv. Det blev en kviekalv efter Lorsini på 54 kg. Hun skal hedde Bloksdal Gold. Diamant fødte Gold uden hjælp og det foregik om aftenen. Vi kunne derfor holde øje med fødslen og se det gik som det skulle. Det var dejligt. Diamant er jo Helle´s kvie, som har været udstillet flere gange.