dec 24
Kviekalv er født ?
Vi har igen i år fået en kalv juleaften. Vi snakkede om det så sent som i går – at vi flere gange før havde fået en kalv den 24 december, dog er det hvis nok ved at være et par år siden. Men i år ville Mercedes P (Bloksdal Elana -ET x Uvejr av Strömsnäs), det anderledes.
Hun skulle først have haft kalv om 14 dage, men valgte i stedet for dagen i dag. Der var ingen tegn under morgen fodringen, men da vi ved en tilfældighed lidt før middag kiggede i stalden havde hun selv født en kviekalv. Kalven var frisk og var så småt begyndt at rejse sig. Vi fik den hurtigt løftet op til den stolte morer som straks gik igang med at slikke den ren.
Kalven er efter Lorsini, vejede 40 kg, får nummer 372 og skal hedder Bloksdal Octavia.
nov 28
Dyr hjem på rajgræs ?
Vi har løbende over de sidste par uger hentet dyr hjem fra engen. Martin er, som i måske allerede ved, kommet til skade og har sprunget akillessenen. Det er derfor resten af familien, som må klare den opgave. Det går heldigvis også dejlig nemt med så rolige dyr.
Der går kun tre dyr nede i engen nu, mens resten går hjemme eller hos naboen på rajgræs.
nov 25
Dyrene forsat på græs ?
Dyrene går forsat på rajgræs her hjemme eller ved vores nabo. Vi er begyndt at supplere med foder i form af wrap og pulp til dyrene på marken ligesom vi har åbnet porten således dyrene både kan være inde og ude.
nov 17
To kalve på under 48 timer
Vi har her til aften fået endnu en Linux kalv. Karsten, Helle og Kristina skulle her til aften til musical i Århus, men det ville Bloksdal Lavendel (Bloksdal Invincible x Bloksdal Dahlia) anderledes. Hun gik ligesom Jelana på græs og lørdag til middag lagde hun an til af få kalv.
Karsten måtte derfor blive hjemme fra musical og se efter fødslen gik ordentlig til. Det gik sådan set også nemt nok – bortset fra et forben, som ikke vil komme frem og derfor lige skulle have lidt hjælp.
Kalven vejede 50 kg ved fødslen, får nummer 371 og skal hedde Bloksdal Orkide
nov 16
Endnu én let Linux fødsel
Bloksdal Jelena (Utrillo-BP x Bloksdal Elana -ET) har her til morgen fået kalv. Hun har gået ude på rajgræs omkring gården indtil torsdag aften, hvor vi hentede hende ind. Fredag morgen fødte hun selv let en frisk kviekalv på 46 kg.
Kalven er efter vores fantastisk foldtyr Bloksdal Linux -ET VB (Bourgogne x Une Fleur), som bare har leveret lette kælvning gang på gang Kalven får nummer 370 og skal hedder Bloksdal Olana.
okt 24
Ny tyrekalv født
I dag kom denne sæsons anden kalv. Denne gang en stor Lorsini tyrekalv på 56 kg. Den var gået lidt over tid, hvilket nok forklare den relative store vægt. Heldigvis klarede kvien det hele uden problemer, da først hun havde fået hjælp til at rette forbenene på kalven ordentlig ud.
Kalven er efter Bloksdal Miva (Bloksdal Juvel x Bloksdal Bloksdal Diva) og som nævnt, Lorsini. Kalven var hurtig frisk og oppe og drikke mælk ved sin mor.
Kalven får nummer 369 og skal hedde Bloksdal Olaf.
okt 14
Vinterfodder og strøgelse
Vinterfodder og strøgelse Der er i dag blevet samlet 31 baller wrap ind, således vi nu har 219 baller wrap, som er indsamlet i løbet af sommeren. Dette er cirka 70 mere end vi plejer at have – ligesom vi også har mere halm end vi plejer.
Vi kan derfor ikke klage over sommeren, kun lidt over udbyttet af korn.
okt 06
Hjemme fra Kimbrerskuet
Et godt Kimbrerskue 2018 er nu slut, og det er tid til et kort tilbageblik. Kimbrerskuet var igen i år med stor succes for Bloksdal Charolais. Vi udstillede fem dyr, som alle fik 23p og deltog i ærespræmiekonkurrencen.
Første dyr i ringen fredag morgen var Bloksdal Matador -ET VB. Han var alene i sit hold (tyre: 21-24 mdr.), men fik alligevel rigtig god karakteristik af den franske dommer, Jean Baptiste Schrapfer. Han vejede til skuet 932 kg. Næste dyr i ringen var Bloksdal Opal (kvier: 6-9 mdr.). Der var syv i holdet og hun blev nummer to. Næste skud på stammen var Bloksdal Mirabelle -ET. Hun var i hold med én anden kvie og blev nummer to, hvilket vi var lidt uforstående overfor. Herefter var det Bloksdal MiLadys tur. Hun var i hold med fire andre gode kvier (Kvier: 28-32 mdr.). Her blev MiLady placeret på en tredjeplads. Sidste skud i bøssen var vores gamle ko Bloksdal Elana -ET. I dette hold goldkøer (Køer 4+ år – uden kalv) var der syv køer i gruppen, og Elena blev placeret som nummer fire. Elana var to år ældre end den næstældste, hvilket også blev pointeret og flot bemærket af dommeren. Elana vejede til skuet 1169 kg.
Til ærespræmiekonkurrencen skulle alle fem dyr altså med ind sammen med 27 andre gode Charolais dyr. Her blev Elana, Milady og Opdal relativt hurtigt siet fra. Til gengæld kom Mirabelle nu foran den kvie, som hun ellers havde tabt til tidligere på dagen og blev placeret på en 10. plads – lige udenfor ærespræmierne. Helt med frem kom Bloksdal Matador -ET VB, som blev skuet andenbedste yngre tyr og fik ærespræmie.
Til lørdagens tværgående konkurrencer deltog vi i besætningskonkurrencen, bedste par og bedste kvie efter insemineringstyr. I de to førstnævnte konkurrencer blev vi henholdsvis nummer fire og nummer tre. Indenfor racen blev vi nummer to i begge konkurrencer.
Sidste konkurrence deltog vi med Bloksdal Mirabelle -ET. Hun faldt i dommer Bert Groens smag og vandt foran flere andre gode kvier, hvilket også resulterede i en ærespræmie. Afslutningsvis deltog Anders med Bloksdal MiLady og blev nummer to på tværs i mønstringskonkurrencen. Til slut vil vi gerne takke alle som var med til at gøre dagene på Kimbrerskuet til nogle gode dage, og vi ønsker alle tillykke med deres præmier og placeringer.
sep 10
Kælvnings sæsonen er åbnet
I går startede kælvnings sæsonen hos Bloksdal Charolais. Denne fine tyrekalv blev født på marken uden hjælp og kom efterfølgende ind i dejlig tør halm.
Kalven er efter Bloksdal Liqueur (Vanggaard Daddy -ET X Bloksdal Bailey) og Bloksdal Linux-ET (Bourgogne X Une Fleur). Den vejede 46 kg ved fødslen, får nummer 368 og skal hedde Bloksdal Ouzo.