Fire drægtige recipienter

Vi har nu fire drægtige recipienter på vej med ET kalve. Der er tre drægtigheder efter vores super kvie Bloksdal Hæmatit og Erckmann/Bourgogne. Der er en drægtighed efter vores franske embryonpakke, som vi købte sidste år på Landsskuet af Charolais Ungdom.

Der er kun mistet to drægtigheder, så det er super fint. Vi har dermed tre embryoner tilbage og dem venter vi vist lidt med at lægge i.

Hjemme fra Agro Nord

Vi er nu kommet hjem efter en heftig dag i Aars. Vi havde tre dyr med, som alle fik fin karakteristik af den irske dommer, Martin Ryan.

Martins kvie, Bloksdal Ily, blev nummer tre i sit hold med 21p. Den var kommet i et skrapt selskab med to rigtige gode kvier og synede derfor måske lidt lille. Bloksdal Hæmatit blev nummer fire i sit hold og fik 22p. Hun blev dømt meget ned på hendes bevægelse – som heller ikke var helt i orden. Det har været hårdt for hende at stå bundet hele vinteren. Vores sidste udstillede dyr var Vanggaard Daddy -ET. Han vandt sit hold foran to andre store tyre og blev tildelt 23p.

Til ærespræmie konkurrencen blev han udnævnt til skuets bedste ældre Charolais tyr.

Vi ønsker alle tillykke med deres præmier og placeringer.

Et specielt tillykke til familien Kristensen fra Sønderjylland, som fik bedste ko og hele tre ærespræmier.

Rettelse

Den 11. februar meddelte vi, at vi havde fået ilagt et af de franske embryoner, som vi købte af Charolais Ungdom på Landsskuet i sommers. Det viste sig, at vi var lidt for hurtigt ude, for dyrlægen mente ikke hun var helt god nok. Det er derfor først blevet ilagt i dag – så det bliver spændende at se hvordan det går.

Vi har derudover fået konstateret to drægtigheder og har en recipient, som er gået over 3 ugers dagen på vores egne Hæmatit embryoner.

Besøg af inseminør

Vi har i dag haft besøg af inseminøren. Han skulle inseminere vores dejlige kvie Bloksdal Hæmatit. Hun blev insemineret med Lorsini. Så nu er der bare at håbe på hun holder – således hun kan få en nem første kalv.

Vi fik også undersøgt Anders’ kvie Bloksdal Hiva, som vi har benyttet til at ligge et embryon i. Det viste sig lykkeligt nok, at hun var med kalv. Vi skulle derfor gerne have to kalve på vej efter Hæmatit og enten Bourgogne eller Erckmann.

Sidst men ikke mindst, har vi i dag fået lagt et fransk embryon i en rugemor ved Lene og Palle Jensen, Bindslev. Det franske embryon købte vi i sommers på Landsskuet på Charolais ungdom auktion.

Tilmelding til Kødkvægsskue

Vi har igen i år valgt at udstille et par dyr på kødkvægsskuet i Aars. Vi har valgt at tage Vangaard Daddy -ET, Bloksdal Hæmatit og Bloksdal Ily med. Det bliver spændende at se, hvordan de kan konkurrere med de andre gode dyr.

Heineken er død

Martin’ tyr Bloksdal Heineken er desværre død i dag. Vi er ikke helt klar over hvad der er sket. Han stod bundet i kostalden og var død da vi kom ud og skulle fodre til aften – vi tror at han på en eller anden måde er kommet til at hænge sig selv.

Vi er meget kede af det, da dette naturligvis ikke var meningen.

Heineken var en rigtig sød og rar tyr, som vi ville have solgt eller selv brugt lidt til udbinding.

Inseminering og drægtighedsundersøgelse

Vi har i dag fået insemineret Martin’ ko Bloksdal Champion med Erckmann. Derudover fik vi drægtighedsundersøgt Kristina’ kvie Bloksdal Holly VB, som desværre ikke var med kalv, og Martin’ ko Bloksdal Bailey som var med kalv. Hun er insemineret med Turbo.

Årets første kælvning

Årets første kælvning blev en tyrekalv efter Turbo. Moderen er Bloksdal Esther. Kalven skal hedde Jumbo og vejede 59 kg ved fødsel. Selve fødslen foretog hun alene. Derefter valgte hun at skyde livet ud, så dyrlægen måtte tilkaldes for at fikse dette. Det er en meget frisk kalv med mod på livet.

Endnu et Hæmatit æg lagt i rugemor

Vi har i dag lagt endnu et Hæmatit æg i en rugemor. Denne gang er det en af vores egne Charolais kvier. Det er Anders kvie, Bloksdal Hiva, som får ilagt et embryon.

Hiva er fra d. 12 sep. 2012 og er efter Lorsini. Det bliver spændende at se om hun holder.

Ny Isbjørn på Bloksdal

Bloksdal Funik, som er datter af vores tidligere kæmpe ko Bloksdal Unik -ET, fik i dag sin kalv nummer to. Det blev en tyrekalv efter Turbo. Kalven skal hedde Bloksdal Isbjørn den ll.

Vi har tidligere haft en inseminerings tyr, der hed Bloksdal Isbjørn og derfor skal den nye kalv hedde “den ll”. Den nye Isbjørn vejede 47 kg ved fødsel og var født, da vi kom hjem fra arbejde, hvilket er dejligt.