Hjemme fra Kimbrerskuet 2017

Så er vi kommet hjem fra et yderst succesfuldt Kimbrerskuet 2017.

Vi havde i år valgt at tage “ungdomsholdet” med og det skulle vise sig at være en god idé. Vi endte nemlig med at få hele tre ærespræmier på vores fire udstillede ungdyr. De fire ungdyr var som tidligere nævnt herinde kvierne Bloksdal MiLady og Bloksdal Mirabelle -ET. Derudover havde vi de to tyrekalve med; Bloksdal Matador -ET og Bloksdal Morgan P.

De to tyre var i samme hold, sammen med otte andre ungtyre. Bloksdal Morgan P blev nummer seks ud af ti og fik 22p. Bloksdal Matador -ET blev nummer tre med 23p og fik at vide hvis bare han havde været 5 cm højere vil han have vundet holdet.

Bloksdal Mirabelle -ET vandt sit hold og fik 23p foran fire andre unge kvier og skulle senere deltage i ærespræmiekonkurrencen. Til sidst var det Bloksdal MiLadys tur og lige som Mirabelle vandt hun sit hold foran fire andre kvier, fik 23p og skulle deltage i ærespræmiekonkurrencen.

I ærespræmiekonkurrencen var der 22 Charolais dyr hvor der var præmier til de 14. Her blev MiLady nummer ni og fik derved ærespræmie som niende bedste Charolais dyr ud af ca. 75 tilmeldte. Bloksdal Mirabelle -ET blev efterfølgende oprangeret til 24p og blev andet bedste Charolais dyr og derved skuet bedste Charolais kvie.

I lørdagens tværgående konkurrencer blev vi nummer fire i bedste besætningsgruppe på tværs af racerne men efterfølgende vandt vi den tværgående konkurrence bedste par og de to søskende Bloksdal Mirabelle -ET og Bloksdal Matador -ET ifølge dommerne var det par der klædte hinanden bedst.

Afslutningsvis blev Mirabelle nummer tre i konkurrencen på tværs om bedste inseminerings kvie. Alt i alt et meget overraskende resultat for vores ungdomshold, som lover godt for fremtiden.

Til slut vil vi gerne takke alle som var med til at gøre dagene på Kimbrerskuet til nogle gode dage og vi ønske alle tillykke med deres præmier og placeringer.

Der sker ikke så meget for tiden

Som overskriften antyder sker der ikke så meget for tiden. Vi har fået det sidste halv ved naboen, således vi nu er klar til vinteren. Dog mangler vi forsat en del hø/engilage – men vi har fået lovning på noget, så vi er fortrøstningsfulde.

Vi har i år besluttet at vi deltager med fire ungdyr på Kimbrerskuet i år om ca. 1 måned. Det bliver Bloksdal MiLady, Bloksdal Mirabelle -ET, Bloksdal Matador -ET og Bloksdal Morgan P. Morgan P er en polled tyr efter Bailey og Uvejr, som i øvrigt er til salg.

I overmorgen drager hele familien af sted til Rhodos til en uges ferie. Vi glæder os meget. I mellemtiden vil vores gode nabo Kaj passe bedriften.

Høst er endelig vel overstået

Vi er nu endelig blev færdig med høsten. Det kunne lige klares ind imellem alle byerne.

Rapsen har givet super godt og det har givet en god afregning. Byggen har nok skuffet lidt, da kernerne ikke helt var store nok. Hveden har igen givet et flot højt udbytte.

Det er en god afgrøde hos os især på vores kridtholdige jord.

Halmen er bjærget, men vi mangler 100 minibig halm, som vi skal have hos naboen.

Dyr hjem fra engen

Vi har i dag hente en del af dyrene hjem fra engen. Der er kommer alt for meget vand og græsset gror alt for lidt dernede på grund af vandet.

Nogle af dyrene er kommet på græs hos vores gode nabo Kaj, hvor vi har lavet hegn.

Vi har også taget enkelte dyr på stald som skal slagtes inden jul.

Bloksdal Unak -ET slagtet

I dag blev så den dag hvor Martin’ dyrskue ko blev slagtet. Bloksdal Unak -ET blev knap 15 år gammel. Hun har født 12 kalve og har sat sit gode præg på vores besætning. Vi har 4 døtre og 4 børnebørn samt 3 oldebørn i besætningen i dag.

Unak er efter Major og Pekoline Hedevang. Hendes S-indeks var ved slagt, 114 med høj sikkerhed. Slagte vægt er på 610 kg og hun gik i klasse 12.

Unak har været på Agromek som Elitedyr sammen med hendes kalv Bloksdal Bailey. Unak har fået ærespræmie på alle de skuer hun har deltaget i. Hun blev avls dronning på Hjørring dyrskue. Unak vejede 1280 kg på dyrskue, som er den højeste vægt vi har haft på hundyr i vores besætning.

Dyr undersøgt

Vi har i dag fået undersøgt de første hundyr på engen. De er drægtige med Bloksdal Linux -ET VB og det er vi glade for. Det er klogt altid at få undersøgt dyr når man tager en ny tyr i brug.

Linux er en af vores ET tyrekalve fra Pierre Yves Salle i Frankrig.

Hjemme fra Landsskuet 2017

Vi er nu kommet godt hjem fra et dejligt Landsskue i Herning. Børnene havde som tidligere år været i Herning allerede i søndags for at sætte telt op. De har efterhånden lavet en tradition med Anders og Mathilde fra Møgelmose Charolais om at hygge hele ugen. De var bl.a. i Herning svømmeland i mandags og ude at spise på flammen, før dyrene kom i løbet af tirsdagen. Tirsdag og onsdag blev brugt på at gøre de fire tilmeldte dyr klar til bedømmelse. Der er mange ting der skal ordnes, dyrene skal vaskes, fodres, vejes og strøes osv. osv.

Torsdag morgen var der bedømmelse og vores tyr Bloksdal Major –ET var i første hold. Dette hold vandt han og fik god karakterstik af den franske dommer Hugo Retailleeau. Han fik 23 point og skulle senere på dagen være med i ærespræmiekonkurrencen. Han vejede til skuet 420 kg.

Næste dyr i rækken var Bloksdal MiLady. Hun var i et hold på tre kvier. Her blev MiLady toer med 23 point. Hvilket alle tre kvier i holdet gjorde – faktisk sagde dommeren at han gerne så alle tre kvier hjemme i hans besætning i Frankrig. Hun skulle også deltage i ærespræmiekonkurrencen senere på dagen. Hun blev vejet til 502 kg.

Næsten lige efter var det Bloksdal Lavendel´ tur. Hun var i et hold på hele ni kvier hvor aldersspredningen var meget stor – næsten tre måneder fra ældst til yngst. Lavendel var den anden yngste og det blev for hårdt for hende. Hun måtte derfor tage til takke med 21 point og en sjetteplads. Han vejede til skuet 767 kg.

Sidste dyr i rækken var Bloksdal Elana –ET. Hun var i et hold med tre køer hvor hun blev toer. Hun fik 23 point men skulle desværre ikke deltage i ærespræmiekonkurrencen. Det viste sig senere at hun tabte til skuet bedste Charolais dyr. Elana –ET vejede til skuet 1186 kg.

Til ærespræmiekonkurrencen blev begge dyr desværre relativt hurtigt sendt ud idet dommeren ikke mente de var iblandt de 11 bedste dyr – som der skulle have ærespræmie.

Fredag og lørdag var der derfor ikke så meget for Bloksdal Charolais at lave på skuet. Martin deltog dog i Danmarksmesterskabet i mønstring om fredagen. Her fik han en meget flot tredjeplads blandt 19 deltagere.

Til slut vil vi gerne takke alle som var med til at gøre dagene til Landskuet til nogle gode dage, selvom vejret kunne være bedre har vi i Bloksdal Charolais i hvert fald nydt alle dagene i Herning.

Vi vil gerne ønske alle tillykke med deres placeringer i Herning

Landsskuet 2017

Kristina , Martin og Anders drager i dag mod Herning. De køre ned og sætter campingvognen op og gør klar til dyrene kommer på tirsdag.

Helle og Karsten kommer så på tirsdag når dyrene er blevet læsset.

Vi udstiller i år med fire dyr; Elana, Lavendel, MiLady og Major.

Vi ser frem til nogle gode dage i Herning på Landsskuet 2017.

Hø og wrap

Vi har i dag fået bjerget noget af det foder vi skal bruge til vinter. Vi har i dag hentet 270 stk. små balder hø, eller “Morten Koch baller” som de hedder hos os.

De er hentet ved vores gode nabo Kaj. Herudover har vi i engen fået lavet 39 balder wrapballer, som nu er hentet hjem og klar til at blive fodret med til vinter.

Hjemme fra Hjørring dyrskue 2017

Vi er nu kommet godt hjem fra årets dyrskue i Hjørring. Vi havde i år meldt fem dyr til, hvoraf vi udstillede de fire. Vi måtte desværre lade Bloksdal Major -ET blive hjemme.

De fire resterende klarede sig rigtig flot og fik god karakterstik af dommer Jan Larsen.

Bloksdal Elana -ET fik fløjplads og 23p og deltog senere i ærespræmiekonkurrencen.

Bloksdal Lavendel fik en andenplads med 23p og deltog også senere på dagen i ærespræmiekonkurrencen.

Herefter var det Martin’ kvie Bloksdal MiLady’s tur. Hun var i et stort hold med 7 kvier med et stort aldersspænd på op imod 3 måneder. Hun fik en fjerdeplads med 22p men tabte bl.a. til to meget ældre kvier.

Sidst men bestemt ikke mindst havde vi Anders kvie Bloksdal Mirabelle -ET med.

Hun fik fløjplads og 23p og skulle også deltage i ærespræmiekonkurrencen senere på dagen. Selve ærespræmiekonkurrencen gik sådan, at vi sluttede lige udenfor det finde selskab – i det der var ærespræmier til de fem første dyr/udstillere og vi havde nummer seks.

Det er vi naturligvis lidt skuffet over, men sådan måtte det gå denne gang. Der var udstillede utrolig mange gode dyr i Hjørring og dette må bevidne om den høj kvalitet, blandt de udstillede dyr.

Vi ser nu frem til Landsskuet om ca. 10 dage.