Årets første kalv

Vi har i dag fået årets første kalv. Det var Bloksdal Rolana (Lorsini x Bloksdal Olana), der blev mor for første gang.

Kalvens far er Angus tyren Thy Lasse.

Bloksdal Rolana fødte selv, uden problemer, den 42 kg tunge og meget friske tyrekalv.

Denne kombination mellem Charolais og Angus er blevet til på opfordring af Viking Genetics – så måske engang i fremtiden Bloksdal Undercover P (421) bliver avlstyr/inseminerings tyr hos dem.

Bloksdal Charolais har købt ny tyr

Han er købt hos Hvirring Charolais hos Jette og Bjarne Pagh. Tyren, der hedder Tornado P, er efter den fransk polled tyr Indou PP (Cabar P x Faustine) og Polka Hvirring P (Chic x Katrine Hvirring P). Han er født d. 6. marts 2022 og måler i dag imponerende 570 kg. Det er en polled tyr, som vi synes er meget spændende og med et super temperament.

Kåring

Vi har i dag haft besøg af afkomsinspektør Torben Andersen fra Seges, hvor vi fik kåret fem køer.

De blev alle kåret mellem 84 og 88 i helhed, hvilket vi er svært godt tilfredse med. Den bedste ko denne gang blev vores 2 kalvs ko Bloksdal Opal (Cristal-DK x Bloksdal Hæmatit).

Alle vores voksne dyr i besætningen er nu atter kåret og gennemsnittet er 86,0 (landsgennemsnittet er 80,0). Vores tre bedste bedømte er foruden Bloksdal Opal vores nuværende foldtyr Bloksdal Matador -ET V.B. og hans helsøster Bloksdal Mirabelle -ET som begge er efter Vaillant x Anabelle og købt som embryon hos Elevage Sallé charolais

Endnu én polled kalv.

Bloksdal Miva (Bloksdal Juvel x Bloksdal Diva) fik i dag en polled tyrekalv.

Miva fik også i 2019 en polled tyrekalv Bloksdal Ronaldo P (Japon Sc), som vandt titlen, skuet bedste yngre tyr, på Kimbrerskuet 2021. Denne kælvning gik lige som de forrige fire kælvninger, således at Miva selv fødte kalven uden hjælp. Miva er også blevet udpeget af Danmarks Charolaisforening til potentiel tyremor og har denne gang fået kalv efter Iceberg PP (Forgeot P x Flamme P).

Kalven vejede 58 kg ved fødslen, får nummer 420 og skal hedde Bloksdal Tarzan P.

Danmarks bedste Charolais kvie er blevet ko

Til Landsskuet i sommers udnævnte den franske dommer David Riviere Bloksdal Piña Colada (Bloksdal Linux -ET V.B. x Bloksdal Liqueur) til skuets bedste Charolais kvie.

Dette er hun ikke længere, idet hun nu har kælvet for første gang og derved er blevet ko. Hun er blevet mor til ikke bare én frisk tyrekalv, men faktisk to af slagsen. Hun fødte selv den første kalv uden problemer, men fik lidt hjælp, da vi opdagede der var tvillinger.

Kalvenes far er den polled tyr Gustav av Skalltorp. Kalvene vejede hhv. 38 og 42 kg ved fødslen og skal hedde Bloksdal Thor P V.B. (418) og Bloksdal Tuborg P V.B. (419).

Aktiv Charolais Avlsbesætning

Vi har i denne uge endnu engang bestået og modtaget certifikat på at vi er en avlsbesætning.

Vi var med fra starten i 2000, så dette er 23 gang vi modtager dette certifikat, hvilket vi på Bloksdal Charolais er meget stolte over.

Endnu ét salg

Vi har i weekenden solgt og leveret endnu et dyr til videre avl.
Denne gang var det Bloksdal Pippi V.B.’s (Bloksdal Linux -ET V.B. x Bloksdal Holly V.B.) kalv fra d. 13 oktober efter VB Gustav. Kalven er polled og hedder Bloksdal Svend P V.B.
Han er solgt til Skårhøjgård Aps fra Gistrup. Vi håber at Svend og Walther Skårhøj bliver et godt match, ønsker held og lykke og siger tak for handlen.

Hjemme fra Kimbrerskuet 2022

Vi er nu kommet godt hjem og kan reflektere over endnu et godt Kimbrerskue. Vi udstillede fire katalognumre, som alle fik god karaktastik af dommer Søren Hauge.

Fredag var første dyr i ringen Bloksdal Swarovski (UtrilloMic x Bloksdal Opal). Han var i hold med fem andre fantastisk unge tyre. Det er sjældent set, at kvaliteten af ungtyre i Danmark har været så høj, og faktisk indeholdte holdet også den senere overall Champion for Charolais. Swarovski blev nummer fem i sit hold med 22 point, da han desværre til bedømmelsen var dårligt gående. Han var ellers fint med både vægt- og størrelsesmæssigt. Vi solgt senere på skuet Swarovski til Jan Stistrup fra Hobro. Vi håber, at Swarovski og Jan bliver et godt match, ønsker held og lykke samt siger tak for handlen.

Næste dyr i rækken var Bloksdal Special Lady (Bloksdal Matador -ET V.B. x Bloksdal MiLady). Hun var i et svært hold med seks andre gode kvier. Svært fordi at Special Lady var den yngste i holdet, og de andre var op imod tre måneder ældre. Special Lady klare sig heldigvis flot og vandt holdet med 23 point. Hun skulle derfor senere deltage i ærespræmiekonkurrencen.

Næste dyr i rækken var Bloksdal Rosabelle (Glasgow x Bloksdal Mirabelle -ET). Hun var i et hold på ni gode kvier, hvor der ligesom var tre der skilte sig ud. Her var Rosabelle iblandt. Hun fik 23 point og skulle også senere deltage i ærespræmiekonkurrencen.

Sidste dyr i rækken var Bloksdal Mirabelle -ET (Vaillant x Anabelle) med hendes kalv Tur Beau efter Neptune (I love you x Fabtazia). Hun var i hold med to store andre køer med kalv. Hun blev nummer to og fik 23 point, men skulle ikke deltage i ærespræmiekonkurrencen, hvilket vi er lidt uforstående overfor.

Til ærespræmiekonkurrencen var der 21 katalognummer, som skulle skæres ned til 11 præmierende dyr. Bloksdal Rosabelle blev placeret ind som nummer 12 og fik derfor ikke ærespræmie. Special Lady endte i finalen og kom ind til røg og damp. Hun fik en meget flot placering som nummer tre og anden bedste kvie på skuet.

Lørdag var der forskellige tværgående konkurrencer som vi deltog i. Martin deltog bl.a. i mønstring og blev den bedste Charolais mønstre og samlet nummer tre.

Til slut vil vi gerne takke alle, som var med til at gøre dagene til Kimbrerskuet til nogle gode dage, vi fra Bloksdal Charolais har i hvert fald nydt alle dagene i Aars. Vi vil gerne ønske alle tillykke med deres præmier og placeringer.

HUSK du kan se eller gense bedømmelsen fra vores liveudsendelse på vores facebook sidd og se billeder i fotoalbummet “Kimbrerskuet 2022”.

To nye besætningsmedlemmer

Med cirka 48 timers mellemrum har vi i denne uge udvidet besætning med disse to dejlige kalve.

Først var det Kristinas ko Bloksdal Pippi V.B. (Bloksdal Linux -ET V.B. x Bloksdal Holly V.B.) der fik sin anden kalv. Hun fødte selv den 46 kg tunge tyrekalv efter Major (Berlioz x Charmille). Kristina har besluttet, at kalven skal hedde Bloksdal Tommy V.B. (416).

Cirka to døgn senere var det så Bloksdal Jelana (Utrillo-BP x Bloksdal Elana -ET) der fik kalv. Hun fik også en tyrekalv og fødte ligeledes kalven selv. Kalven er efter Neptune (I Love You x Fabtazia). Kalven vejede 57 kg ved fødslen, får nummer 417 og skal hedde Bloksdal Taurus.

Salg af avlsdyr

Vi har solgt Bloksdal Jæmatit -ET (Bourgogne x Bloksdal Hæmatit) og hendes kalv Bloksdal Surprice (Major x til Bloksdal Jæmatit -ET) til Hans Thomsen fra Læsø.

Vi håber, at Jæmatit, Surprice og Hans bliver et godt match, ønsker held og lykke og siger tak for handlen.